Mine interesser

16. februar 2012

 

TILBAGE

Denne side er under løbende redigering .

 

RØGET MØREBRAD Billeder og opskrift er på vej

 

 

 

              Vinbjergsnegle

 

Hvordan kommer jeg i gang ?

2005 - Forøgelse af "besætningen"

Jeg har to af disse gårde

" Parring"

Til udendørs opdræt anvendes oftest sneglearten Helix Pomatia - Vinbjergsnegl.
Der anbefales ca. 15 avlssnegle pr. m2 gård, måske er det ideelle antal lavere.

Den vejl. Pris i 1996 er 2,50 Kr. Pr. Stk. Inkl. Moms. ab avler.

Sneglegårdens indretning.

En smal aflang gård er mere overskuelig end en kvadratisk.

Materialer til sider :

El-galvaniserede stålplader eller andet materialer, der ikke afgiver giftstoffer.

Hegn: Der er forskellige måder at holde sneglene inde på. Galvaniseret fluenet eller elhegn er eksempler på effektive løsninger.

Overdækning: Der overdækkes med UV-behandlet fiskenet eller andet vejrbestandigt materiale på en måde, så fuglene ikke kan komme ind for at tage sneglene.

Vanding: I tørre perioder vandes med sprinklere, der forstøver vandet fint.

Jordbund: Denne må være så porøs, at sneglene kan grave sig ned, både når de går i hi og når
de skal lægge æg. Endvidere må jorden ikke være vandlidende, da de overvintrende snegle så kan drukne.
Det kan altså være nødvendigt med dræning og/eller nedfræsning af sand/grus eller opbygning af sandvolde.

Beplantning: Det er vigtigt med gode skygge og lægivende træer/planter i og udenfor sneglegården.
I sneglegården kan der plantes peberrod, jordskokker, mælkebøtter. brændenælder, raps, skræpper, rød hestehov m.fl.
Planter med store trævlerødder bør luges væk fra gården.

Forsøg har vist, at snegleynglen har en større tilvækst hvis de ikke går sammen med de kønsmodne snegle.
Derfor bør man have flere gårde f.eks. 4, så avlssneglene kan flyttes til en tom gård hvert år.

Foder: Ovennævnte planter kan også lægges ind i gården som foder.
Derudover kan der fodres med salat, kinakål, gulerødder, agurk, squash, kål, melon, banan, hvedeklid mm.
Planter der indeholder oxalsyre er uegnede som snegleføde.
Foderkalk er nødvendigt som tilskud til sneglene.

Formering: Snegle er hermafroditter. De lægger 50 - 70 æg hver om året. Det er dog langt fra alle udklækkede unger, der når voksenalderen.

Fjender: Mus, skovmus, muldvarpe, frøer, skrubtudser, skovsnegle, fugle o.a.

Sygdomme: Sneglene kan angribes af forskellige sygdomme, men på nuværende tidspunkt er vores viden på dette felt meget ringe.

Ønsker du yderligere oplysninger om snegleavl, tilberedning eller andet kan man skrive
til mig her.
 Erik




 

 

 

 

Dette Websted blev sidst opdateret 16. februar 2012